Hvilket kunne dog være et bedre produkt at indlede bloggen med end et, vi alle bruger hver dag, gerne flere gange, og som de fleste af os nok nødigt ville være foruden i bare en enkelt dag. Jeg snakker selvfølgelig om tandbørsten!
For bare et par uger siden anskaffede jeg mig en såkaldt "Curaprox manuel tandbørste". Det, der gør netop Curaprox' tandbørster helt specielle, er, at de bl.a. er virkelig bløde og samtidig bidrager til særlig effektiv tandbørstning, fordi de har op til 5460 fine, tætsiddende børstehår. Til sammenligning har de fleste andre tandbørster på markedet mellem 600 og 1000 spredte børstehår på børstehovedet. Desuden er tandbørsterne fra Curaprox udformet, så de er behagelige at holde på, og det er let at komme til med tandbørsten i hele munden.
Jeg er allerede blevet rigtig glad for min egen Curaprox-tandbørste. Den er meget behagelig at bruge, særligt fordi den er så blød - ja, i starten næsten for blød; de første par dage brugte jeg vist godt 3 gange så lang tid på min tandbørstning som normalt, fordi jeg blev ved med at være i tvivl om, om jeg havde børstet nok! Det var simpelthen svært at mærke, at børsten overhovedet lavede noget derinde ;) Men ingen tvivl bagefter: jeg har hver gang haft en dejlig fornemmelse a la den, man har, når man kommer ud fra tandlægen efter en tandrensning - og endda uden en sulten pengepung! En manuel Curaprox-tandbørste koster den nette sum af lige omkring 28 kr. og fås i 3 hårdhedsgrader (eller måske nærmere blødhedsgrader), nemlig soft (1560 børstehår), super soft (3960 børstehår) og ultra soft (5460 børstehår).
Kort og godt vil jeg sige, at jeg synes, Curaprox-tandbørsten er en super investering af flere, gode grunde:
1) Vi skal jo have en tandbørste uanset hvad.
2) Den har et unikt design, der gør den både effektiv og behagelig at anvende.
3) Den koster ikke mere end andre tandbørster.
4) Den fås i alverdens flotteste farver!
5) Den er udviklet i samarbejde med førende eksperter inden for tandpleje.
Læs evt. mere her: http://www.curaprox.com/index.php?page=inhalt&z=page_au_story1
.. og nu vil jeg gå ud og skrubbe bisser!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar